Professionel hjælp til bedre livskvalitet
Stress
Alvorlig stress kan komme til udtryk i form af symptomer som søvnproblemer, tankemylder, udmattelse, smerter, spændinger, koncentrationsbesvær, hjertebanken, angst, irritabilitet og nedsat lystfølelse. Ofte kommer disse symptomer snigende over en længere periode, og stressen kan i sig selv gøre det svært at bemærke udviklingen. I sidste ende kan symptomerne gå ud over både arbejdsliv, private relationer og almen livskvalitet.
"Jeg skal bare lige have klaret det her, så kan jeg slappe af bagefter"
Alvorlig stress kan ses som konsekvenserne af en almindelig reaktion på presserende problemer, der trækker ud. Når vi møder særligt presserende problemer, bruger vi ekstra kræfter og udsætter egne behov for at få løst problemet. Ofte vil vi regne med en periode med hvile og genopbygning når problemet er overstået. Nogle gange er vores problemer dog for langvarige, omfattende eller komplicerede til at blive løst med en ekstra indsats - fortravlet/dysfunktionel arbejdsplads, børn i mistrivsel og sygdom i familien er typiske eksempler. Her kan de ellers hjælpsomme strategier blive en kilde til symptomer og mistrivsel - en ekstra indsats kan blive et overtræk på energikontoen, behovsudsættelse kan blive til blindhed for egne behov og et fokus på problemløsning kan blive en tendens til grublerier.
Gennem samtaler om stress kan vi arbejde med konkrete handlemuligheder og hjælpsomme indsigter. Ofte vil samtalerne væksle mellem en udforskning af baggrunden for stressen og en afklaring mulige strategier for fremtiden.
Pårørende til et menneske med demens
Demens kaldes ofte en pårørendesygdom, og det er der gode grunde til. Et hyppigt symptom ved demens
er en manglende erkendelse af sygdommen (helt eller delvist), mens den pårørende ofte er smertefuldt
bevidst om den. Mange pårørende kæmper med dårlig samvittighed, ensomhed, irritation og grublerier om
fremtiden. Uvisheden om udviklingen i sygdommen kan være svær at bære, og de komplicerede sorgfulde
følelser kan være svære at navigere i. Pårørende til mennesker med demens har en forhøjet risiko for at
udvikle belastningsreaktioner som stress, angst og depression som følge af livet med sygdommen.
Jeg har erfaring med at hjælpe pårørende til at finde nye måder at leve med sygdommen, en højere grad af
afklaring og en accept af det, man ikke kan ændre. Med disse kommer typisk også mindre belastning.
Sorg og tab
Sorg er ikke i sig selv et klinisk problem. Det er en naturlig proces, der hjælper til at forstå tabet. Man kan sige at
sorgen er en side af kærligheden – fornemmelsen af den betydning og mening, der er i relationer. Det kan
dog alligevel give mening at arbejde med sorg og tab i et samtaleforløb. I nogle tilfælde kan sorgprocessen
være svær at navigere i, i særdeleshed hvis omstændighederne omkring tabet har været komplicerede. Her
kan et samtaleforløb hjælpe med til at rede trådene ud, så man bedre kan balancere mellem at
bearbejdningen af tabet og forståelsen af livets nye omstændigheder.
Pårørende ved erhvervet hjerneskade
For mange er en erhvervet hjerneskade en pludselig forandring, der vender op og ned på tilværelsen.
Selvom man kan opleve en taknemmelighed for at konsekvenserne ikke er værre, bliver man efterladt med
en uvished om fremtiden: hvor meget bliver den ramte og livet sig selv igen? Hvor hurtigt kan man forvente
en bedring? Hvornår bør man begynde at acceptere tingenes nye tilstand?
Mens spørgsmålene tumler rundt befinder man sig i en hverdag med nye krav og opgaver, der hurtigt kan
blive tunge at bære. Som rask tager man tit et stort ansvar på sig, mens svære følelser melder sig.
Pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade er dermed også ramt og kan have behov for hjælp. I
et samtaleforløb kan du få et rum til at tale om dine udfordringer, tanker og følelser uden at skulle bære
ansvaret som den raske.
Pårørende ved psykisk lidelse
Livet som pårørende til en person med en psykisk lidelse er ofte fyldt med usikkerhed. Usikkerheden kan være fra dag til dag på grund af udsving i symptomer. Den kan også være med hensyn til udsigter til fremtiden. Denne usikkerhed kan være ubehagelig og frustrerende. Dertil får mange pårørende en rolle som støtte for den lidende. Det er rart at hjælpe, men det kan også blive til mange anstrengelser og tilsidesættelse af sig selv. Disse og andre problemer kan give anledning til blandede følelser overfor den lidende – hengivenhed og kærlighed kan eksistere sammen med savn, skyld, frustration og vrede. Denne kompleksitet er svær for mange, og dertil kommer at det kan være svært at finde nogen at have gode snakke om det med.
Pårørende kan altså have meget at slås med, men mange har alligevel en idé om, at de ikke kan bede om hjælp, for ”det er jo ikke mig, der er syg”. Dette kan være en del af grundene bag at holde sig tilbage fra at få hjælp gennem psykologsamtaler. I min erfaring kan det dog være en stor hjælp, da samtaleterapi kan blive et frirum til at vende de tanker og følelser, der ellers ikke er plads til.
Andre problemer
Måske har du helt andre problemer end dem, jeg har beskrevet her. I så fald er du stadig meget velkommen.
Gennem mit arbejde som psykolog har jeg mødt mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer, og jeg kan ikke beskrive min erfaring med dem alle her. Blandt mine mest hjælpsomme samarbejder med klienter har været tilfælde, hvor jeg ikke kendte noget til problematikken på forhånd.